Nedenstående har vi udformet en huske/overvejelsesliste, inden og omkring selve højtideligheden. Det er emner, vi vil tale om og spørge ind til, når vi er sammen.
Vi vil komme ind på mere, men her er noget at starte med:
- Skal afdøde kremeres eller begraves?
- Hvor skal højtideligheden være?
- Gravsted?
- Præst?
- Annoncering?
- Blomster: Kistepynt, kirkepynt, blomster fra jer?
- Skal afdøde have eget tøj på i kisten, evt. eget sengetøj. - smykker, en hilsen: en tegning, et brev, fotos?
- Skal I se afdøde igen?
- Skal der være udsyngning? Dvs. vi samles omkring afdøde og har en 'stille stund' - Her kan vi synge, bede, lytte til musik eller bare 'være' der.
- Skal I følge med kisten til kirken/kapellet?
Til sidst i vores samtale får I et prisoverslag fra os.
Der er faste priser på ydelserne fra os. Da der er forskel på priser ved gravstedsvalg, blomster, gravsten og andet, som bliver udlæg gennem os, kan vi ikke give en nøjagtig pris på det.
Ved dødsfald er der også en række opgaver, som bedemanden normalt ikke tager sig af. Derfor har vi her en liste over de ting som man blandt andet skal huske.